Afgræsning af Å-brinker.
I foråret 2008 indledte vi et forsøg med bekæmpelse af den invasive plante herregårdsskræppe (eller rød hestehov) på brinker mod Tryggevælde Å.
Tryggevælde Å
Åens nedre løb er præget af brede enge, der oversvømmes om vinteren, længere oppe af åen bliver engene smallere og højere. De flade enge er for en stor dels vedkommende overvokset med lysesiv (også en invasiv plante), mens der i den øvre del er tætte bevoksninger af skræppe mellem åen og det dyrkede areal. Skræppen breder sig med udløbere langs åen med en hastighed på omkring et par meter om året og desuden med frø. Når den etablerer sig et sted, kvæler den al anden bevoksning. For at opretholde, eller genskabe, en mere varieret bevoksning langs åen – med plads til et varieret dyreliv – er det nødvendigt at fjerne skræpperne. Det var oplagt at forsøge med får til den opgave. Vi kan allerede nu, på 3. år, se at afgræsningen har en god effekt.
Både højde og tæthed af skræpperne er faldet markant. Hvor der tidligere år (og hos naboerne) på denne tid af året var mandshøje uigennemtrængelige skræppe-urskove, er der nu knæhøj bevoksning med plads til både skvalderkål og brændenælde.
Den andelsejede økologiske gård Brinkholm har lidt mere end 2 km brinker mod Tryggevælde Å. Brinkerne var ved at vokse helt til i herregårdsskræppe – mange steder tætte områder på over 2 meters højde. Da gården er økologisk, var det ikke muligt at spøjte med gift, og forsøg med at slå skræpperne havde vist sig fuldstændig uoverkommelig. Da de samtidig bredte sig næsten uhæmmet – også ind i de dyrkede marker – måtte der gøres noget.
Brinkholm
Brinkholm ejes som andelsselskab af ca. 500 andelshavere, og drives af en gruppe på ca 20-30 ulønnede aktivister. Gårdens drift består af grøntsagsdyrkning til de kasser, der bringes ud til kunder på en stor del af Sjælland. Desuden dyrkes noget korn til brug i eget mølleri. Gården bruges også som rekreativt område for andelshaverne, og der er derfor krav om landskabelig herlighedsværdi. Det rige dyreliv er også noget man passer på. Derfor ønskede man en løsning, der kunne genskabe udkigget til åen, gerne på en måde der både var skånsom, og som kunne skabe liv på gården.
VikingLam
I VikingLam har vi en besætning på ca 60 moderdyr fortrinsvis af racerne Spælsau og Gute. Vi ar valgt disse racer fordi de som naturfår har lette læmninger (en nødvendighed da vi har fuldtidsarbejde ved siden af fåreholdet), er nøjsomme afgræssere – og derfor netop kan afgræsse sådan noget som åbrinkerne – og fordi de giver en pæn uld i naturlige farver. Foruden at løse opgaven med afgræsning leverer vi lammekød til Brinkhoms andelshavere samt andre kunder og sælger uld og garn.
Afgræsning
Fårene blev sat ud på brinkerne i det tidlige forår, når skræpperne har sat blomster og de første blade. Fårene er meget glade for at æde både blomster og de nye lyse blade og får hurtigt græsset helt ned. Det forhindrer frøspredningen og tærer på næringen i rødderne. Senere bliver det sværere at holde trit med væksten, men allerede efter første sommer kunne vi se, at der var gjort et godt indhug i bevoksningen, og nu efter 2 sæsoner er der tydelig forskel at se på Brinkholms brinker og naboernes, hvor der ikke er foretaget bekæmpelse. Brinkholms skræpper er lavere og står mere spredt.
Det er dog tydeligt, at det bliver et langt sejt træk, inden vi er helt af med skræppen. Andelshaverne på Brinkholm nyder at de nu kan se åen og det liv, der er omkring den, i stedet for blot at kunne se ”skræppe-væggen”.
Erfaring
Vores erfaringer indtil nu tyder på, at bekæmpelsen skal ske ved en indsats af mange får på et begrænset område ad gangen, så der græsses helt i bund. Herved bekæmpes også de skvalderkål, og til en vis grad brændenælder, der kommer myldrende frem efter skræpperne forsvinder. Selv områder hvor skræpperne er over 2 m. høje bliver efter kort tid "barberet" helt ned. Fårene spiser stænglerne med stor fornøjelse og efterlader kun ca 5-10 cm stub tilbage.
Vi hegner en strækning på 3-400 meter langs bredden og et lille stykke ind på den pløjede mark for at tage udløbere. Der går fårene i en uge til 14 dage – indtil de har fået græsset pænt ned. I mellemtiden er den næste strækning gjort klar og de flyttes derover. Vi forventer at kunne nå hele vejen rundt et par gange i løbet af et år. Første år kunne vi kun nå den ene side, andet år nåede vi det hele, og endda en del af det vi græssede første år 2 gange.
Adgang til vand
At afgræsse langs åen har endnu en fordel, som letter arbejdet: vi slipper for at bringe vand ud til dyrene. Åens vand er meget rent, påstår de biologer der er tilknyttet Brinkholm. Der er flere dyrearter, der kun optræder i rent vand. Så vi tør godt lade fårene drikke af det. Vi har ikke kunnet se problemer, der ser ud til at komme fra åvandet, men holder øje med det – og med dyrelivet i vandet.
Fårene trives på brinkerne
Det virker som om, fårene er meget glade for brink-bevoksningen. For et par dage siden, hvor fårene var på kløvergræs for at fjerne tidsler og andet udkrudt, brød de gennem et 3-trådet flytbart hegn for at komme ned til åbredden og æde skræpper!
Det er ikke kun skræpperne, der forsvinder. Tidsler, der er et stort problem i økologiske brug, bliver gerne spist. De øverste fine nye skud spises med velbehag, og hvis tidslerne står i fx højt kløvergræs vil de blive spist helt ned – også før det sidste kløver er spist. Brændenælder græsses om foråret, og igen når de har sat frø om efteråret. Især frøene er meget eftertragtede.
Tilvæksten på denne kost bestående af skræpper tilsat skvalderkål, tidsel, brændenælde og noget græs er ganske tilfredsstillende. Lammene har haft en tilvækst på ca 200 til 250 gram om dagen, og fårene har ikke problemer med at komme op i huld.
Fremtiden
Fra 2011 er der krav om 10 meter dyrkningsfrie randzoner, hvor det er tilladt at afgræsse. Det vil uden tvivl give endnu mere arbejde til fårene. Der er en del arbejde forbundet med at hegne sådanne lange smalle strækninger, og når vandstanden i åen er lav, som den var i sommeren 2009, vil man risikere at fårene går over på den anden side. Men vi synes at det er umagen værd, både som landskabspleje, bekæmpelse af invasive arter og som foder til fårene.